DanskEnglish (British)

Ny CEO i Robert ApS

KeldThorsen_LasseThomsen_RobertApS.png
Keld Thorsen og Lasse Thomsen
  • KeldThorsen_LasseThomsen_RobertApS.png
  • 2_(1).png
  • 6.png
10-07-2018

Keld Thorsen, en erfaren salgs- og lederprofil, er tiltrådt som ny administrerende direktør i Robert ApS. Robert ApS er i rivende udvikling, og ROBERT®-teamet har netop bestået et 13485 certificeringsaudit i forbindelse med medicinsk godkendelse af genoptræningsrobotten ROBERT®. Nu er virksomheden klar til at indtage både det nationale og internationale marked.

”Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Jeg anser Robert ApS som en virksomhed med et kæmpe potentiale, et spændende og aktuelt produkt og dygtige medarbejdere. Jeg ser frem til at kunne skabe synergier og realisere de enorme muligheder, der er med ROBERT®. Mit fokus netop nu er på at opbygge et globalt forhandlernetværk, hvor de første spadestik bliver taget på det europæiske marked, fortæller Keld Thorsen, som har solid erfaring i afsætning af udstyr på det internationale marked. Keld Thorsen tager over efter Lasse Thomsen, der er manden bag Robert ApS og genoptræningsrobotten ROBERT®.


Lasse Thomsen og Keld Thorsen


”Vi har haft en fantastisk rejse med ROBERT®, og der har været mange ting under vejs, som vi har skulle vurdere, udvikle og implementere. Mine kernekompetencer er inden for robotteknologi og udvikling. Nu er robotten markedsklar – og derfor gav det rigtig god mening at give stafetten videre til den fase, vi træder ind i nu. Jeg er utrolig glad for, at det er et passioneret og dygtigt menneske som Keld, der skal overtage herfra – og jeg er jo stadig med,” udtaler Lasse Thomsen. Lasse Thomsen er grundlæggeren af Robert ApS og har været direktør i virksomheden siden 2014. Han fortsætter i bestyrelsen og som technical scout, der fremover bl.a. skal være ambassadør og indgå i udviklingen af nye produkter.

 

International messedeltagelse
Da manglende genoptræning af immobile patienter er en global tendens, deltager ROBERT®-teamet i to store internationale messer i efteråret 2018: RehaCare og MEDICA. Her vil de besøgende kunne se og prøve ROBERT® - både som plejer og som patient.

”Det er essentielt, at vores målgrupper kan se og prøve produktet på egen krop. Det giver en anden indsigt i ROBERT®s potentiale og den forskel, robotten vil kunne gøre for sengeliggende patienter. Vi glæder os til at se, hvordan ROBERT® bliver taget imod på det globale marked,” siger Keld Thorsen.

RehaCare afholdes d. 26.-29.09.18, og MEDICA løber af stablen d. 12.-15.11.18.

We are looking for distributors

Please contact ket@myrobert.com